Fundering, (af lat. fundare ‘grunde’, ‘grundlægge’, af funs ‘grund’), udførelse samt den praktiske udformning af bygværkers fundamentering, dvs. grænsefladen mellem en konstruktion og jorden.
Fundamenter under huse udføres som regel enten som et stribefundament eller et punktfundament.
Stribefundamenter i beton
Stribefundamentet er altid udført i beton og overfører kraften fra bygningens konstruktion via en stor overflade, der er støbt ned i det bærende jordlag. Danske beboelseshuse bygget efter 1910 har normalt et stribefundament, der er støbt i beton på stedet. Det er 30-40 cm bredt og gravet 90-120 cm ned i jorden. Der er altid fundament under husets ydervægge og de bærende indervægge samt under søjler, tunge skorstene og pejse.
Stribefundamentet giver god kontakt med jorden, men det kræver en meget kraftig og stiv konstruktion. Da jorden altid er bevægelig, er store konstruktioner mere udsatte. Stribefundering og revnedannelse gør huset udsat for indtrængning af fugt, jordstråler og gasarter som fx radon. Stribefundamentet er stadig en stor udfordring ved husbyggeri og en fortsat voksende del af udgifterne til det samlede byggeri.
Punktfundamenter er historisk set altid anvendt som det bærende fundament under et stribefundament i de tilfælde, hvor bærende jordlag er mere end to til tre meter under overfladen.
Punktfundamenter i stål og beton
Punktfundamenter bruges både til dybdefundering og i stedet for stribefundamenter ved lettere byggerier. Lettere byggerier er oftest af træ og kan med fordel holdes helt fri af jorden, som fx træhuse, sommerhuse, kolonihaver, hytter m.m. Punktfundamenter er desuden også de stolper, vi støber i jorden til fx hegn, carport, terrasse, lysmaster m.m. Punktfundamenter holder byggeriet fri af jorden og overfører bygningens kræfter til det bærende jordlag ligesom stribefundamentet. Skruefundamenterne er særligt velegnede til punktfundering, og de kan erstatte stribefundamenter i beton.
Funderingsfordele
Al professionel fundering starter i bærende jordlag
Bærende jordlag er den tekniske betegnelse for det stabile og naturligt komprimerede uorganiske jordlag fra istiden uden sætningsgivende jordlag under sig. Bærende jordlag er fx moræneler, fed ler, siltholdig ler, ren silt, morænesand, smeltevandssand, leret sand, siltholdig sand og naturligt aflejret grus. De ikke-bærende jordlag er fx muld, tørv, gytje og fyld, der ikke er kontrolleret komprimeret.
Almindelig jordprofil i Danmark
Det er almindeligt, at der i Danmark er 20-30 cm muld over det bærende jordlag. KRINNER-skruerne passer perfekt til disse forhold. Jordbundsforhold er dog, som alle andre forekomster i naturen, meget lokale. Derfor er det altid godt at undersøge jordbundsforholdene nærmere før især større funderingsprojekter.
Frostfri dybde
Det gælder, at fundamenter skal ned til frostfri dybde, der er ca. 90 cm og under overfladen i frit land, men frostfri dybde kan være mindre fx under overdækninger, halvtage og tæt på huse.
Hvad skal punktfundamentet kunne?
Punktfundamentet skal optage en række kræfter fra bygningskonstruktionen til jorden.
- Tryk: fundamentet skal kunne bære konstruktionens vægt inklusiv vægt fra brug (mennesker, møbler m.m.), sne og vindkræfter.
- Træk: Fundamentet skal kunne modstå trækkræfter, som vind kan skabe over et tag, når stormen suser henover – eller når et vindstød presses ind under en carport og løfter den op. Dette træk kan være enormt og kræver en god forankring i jorden.
- Vandret belastning: Et hegn, et skilt eller andre fritstående stolper til fx en carport eller et halvtag skal kunne modstå et vindtryk på siden, der kan komme fra fx biler, lastvogne, et tog eller en storm. Fundamentet må ikke kunne give sig, når man skubber til det.
Praksis og nye forsikringsregler
Det er kun muligt at fundere korrekt efter foreskrifter ved at sætte punktfundamenterne i det bærende jordlag, men i praksis ændres jordens profil sig ofte inden for få meter. Derfor lader mange funderingsteknikker sig alligevel udføre i praksis. Der er dog nye forsikringsregler, som du skal være opmærksom på.
Nu skal du bruge masser af beton eller skruefundamenter
Efter klimaændringerne er indtrådt med nye erfaringer fra de kraftigere storme, er der opstået et nyt forsikringskrav om, at lette byggerier (fx hegn, terrasser, carporte, fritidshuse og haveskure) skal funderes efter forskrifterne.
Skaden må ikke skyldes manglende fundering
Det betyder, at du skal anvende den rigtige mængde beton under eller omkring stolperne – eller også skal du benytte de rette skruefundamenter.
Punktfunderingsmetoder
Pæleramning
Du kan slå pæle af træ, stål eller beton i jorden med en hammer eller med rammeslag. Et rammeslag er et tungt metalrør med bund i, som du sætter over pælen, løfter op og lader falde ned på pælens top. Denne manøvre gentaget mange gange vil slå pælen ned i jorden. Teknikken har den fordel, at den komprimerer jorden omkring pælen. Det gør pælen stærk både i træk, tryk og vandret belastning. Ulempen er, at teknikken er upræcis, og træ rådner hurtigt i jord. Desuden er det kun ret små pæle, som kan rammes ned med håndkraft. Derfor skal du som regel bruge ret store maskiner til pæleramning til andet end små trådhegn. Denne teknik er ikke forsikringsgodkendt, fordi fravær af beton eller skruefundamenter betegnes som manglende fundering.
Grav et hul og hæld jord eller beton omkring stolpen
Du kan også grave eller bore et hul i jorden til pælen for at sætte den løst i. Herefter kan du skove meget af jorden tilbage omkring pælen og stampe det. Alternativt kan du støbe beton omkring den. Denne teknik har den fordel, at du kan grave hullet så stort, at du med sikkerhed kan sætte alle pælene 100 procent nøjagtigt på linje og i lod. Udfordringen er, at det er nogle ret store huller, der skal graves, og at du løsner jorden og dermed ikke udnytter, at jorden naturligt er komprimeret. Derfor opnår du ikke de samme kræfter i tryk, træk og vandret belastning, som en rammet pæl. Kræfterne skal opnås enten ved at bruge en stor mængde af beton eller ved at stampe jorden hårdt omkring pælen. Det er vigtigt at sikre sammenhæng mellem beton/jord og pæl ved fx at slå brædder på tværs af stolpen under jorden. Denne teknik kræver, at du graver et stort hul og bruger tungt materiel. Det giver et overskud af jord, og det sviner og ødelægger en del omkring hullerne. Desuden skal beton tørre i minimum to til tre dage og helst 30 dage, før det kan belastes. Til sidst er der stadig problemet med, at træ i kontakt med jord eller jordfugt rådner. Denne teknik er kun forsikringsgodkendt med den rette mængde beton.
Præfabrikerede betonstolpesten
Du kan også købe tilstrækkeligt store stolpesten med bjælkesko. Så skal du kun grave et hul i præcis den rigtige dybde og klodse stolpestenen præcist op i hullets bund. Denne teknik har den fordel, at hvis du lykkes med at placere stolpestenen præcist og godt, så har du et godt fundament til skurstolper, som ikke rådner, da de er fri af jorden. Teknikken er svær at mestre i praksis, fordi det er vanskeligt at placere dem nogenlunde præcist. Det skyldes, at du ofte presser stolpestenen ned eller til siden, når jorden skal komprimeres omkring den, (hvilket er nødvendigt). Denne teknik er udfordret af, at bjælkeskoene i betonstøbestenene ikke er stærke nok til fritstående stolper. Bjælkeskoene i betonstolpestenene kan ikke optage vandrette kræfter. Denne teknik er dog forsikringsgodkendt, når betonklodsen er stor nok.
Hjemmelavede betonstolpesten
Du kan også grave eller bore et hul med et pælebor, som du sænker et pap- eller plasticrør i og faststøber bjælkesko. Her kan du lave et udmærket fundament til et drivhus eller faste halvtage. Fristelsen og fejlen der ofte gøres er, at du får lavet et alt for lille fundament til dit byggeri, og så er det ikke forsikringsgodkendt alligevel.
Støbte fundamenter med stabilsko
Dette kræver huller på minimum 30x30x90cm, dvs. ni poser beton pr. hul. Teknikken kræver udover gravearbejde en del omhyggelighed med at lave en opstilling, der fikserer stabilskoene i den våde beton, indtil den er størknet. Der bliver også meget jord tilovers. Teknikken er forsikringsgodkendt, da mængden af beton er tilstrækkelig. Stabilskoene sikrer også – modsat betonstolpesten – at fundamentet kan optage både vandrette og lodrette kræfter. Skruefundament KSF U 66×865-91 koster 396 kr. og løser denne opgave på samme måde. Det tager bare kun fem minutter, og så kan det let flyttes eller genbruges.
